Generelle forretningsbetingelser for Motorkompagniet Danmark ApS
Nedenfor kan du læse de gældende forretningsbetingelser, når du handler med Motorkompagniet Aps.
1. Anvendelse
1.1 Disse forretningsbetingelser finder anvendelse på aftaler og handler indgået
mellem Motorkompagniet Danmark ApS (herefter Motorkompagniet), CVR-nr.
44198932, og kunder (herefter Kunden).
1.2 Betingelserne gælder for alle – både private og erhvervskunder, dog gælder
punkt 17 alene for erhvervskunder.
1.3 Derudover henvises til dansk rets almindelige købe- og aftaleretlige regler,
herunder reglerne om forbrugerkøb.
1.4 Ved ændringer eller fravigelser af disse betingelser, kræves der skriftlig enig-
hed mellem Motorkompagniet og Kunden.
2. Forretningsgrundlag og ydelser
2.1 Motorkompagniet driver konsulentvirksomhed og leverer i den forbindelse
tjenesteydelser til Kunden.
2.2 Motorkompagniets ydelse består blandt andet i at indhente en værdifastsæt-
telse af registreringsafgifter i henhold til registreringsafgiftsloven samt sørge
for, at der sker anmeldelse af værdifastsættelse til Motorstyrelsen/Skattesty-
relsen (herefter SKAT). Dette sker via en samarbejdspartner.
2.3 Derudover yder Motorkompagniet rådgivning til køb af biler i ind- og udland.
Rådgivningen sker på baggrund af Kundens oplysninger og ønsker, og Motor-
kompagniet kan derfor på vegne af Kunden bistå med rammerne omkring
køb af bil, herunder kontakt til sælger, forhandling og rådgivning af vilkår og
betingelser, gennemgang af dokumenter mv.
2.4 Motorkompagniet samarbejder med virksomheder, som er registreret efter
registreringsafgiftsloven til at anmelde og afregne registreringsafgift hos
SKAT efter gældende lovgivning.
3. Aftalens indgåelse
3.1 Indgåelse af aftalen mellem Motorkompagniet og Kunden sker primært ved
henvendelse til Motorkompagniet i form af telefon eller e-mail eller udfyldelse
af kontaktformular via motorkompagniet.dk.
3.2 Ved bestilling af en ydelse accepterer Kunden at disse “Forretningsbetingel-
ser” er gældende for ydelsen.
4. Afgiftsberigtigelse og værdifastsættelse
4.1 Motorkompagniet fastsætter registreringsafgiften på køretøjer ved afgiftsfast-
sættelse og afgiftsberigtigelse i samarbejde med en samarbejdspartner. Vær-
difastsættelsen af et køretøj, forudsætter at køretøjet står uden dansk regi-
streringsafgift samt ikke er blevet pålagt en fast værdifastsættelse fra SKAT.
Såfremt køretøjet er pålagt en værdifastsættelse fra SKAT, kan anmeldelsen
efter 90 dage vurderes på ny.
4.2 Ved endelig værdifastsættelse forpligter Kunden sig til at udlevere samtlige
dokumenter og oplysninger på køretøjet som Motorkompagniet anmoder om.
I modsat fald kan der ske misforståelser og forsinkelser som Motorkompagniet
ikke er ansvarlige for, ligesom længere sagsbehandling kan forekomme.
4.3 Når Motorkompagniet har modtaget de anmodet dokumenter og oplysninger
på køretøjet, indhenter Motorkompagniet en forhåndsvurdering på registre-
ringsafgiften og denne sendes til Kunden. Motorkompagniet bestræber sig på
at udlevere en bindende forhåndsvurdering til Kunden inden for 24 timer på
hverdage. Bindende forhåndsvurderinger sker skriftligt til Kunden.
4.4 En forhåndsvurdering fra Motorkompagniet er alene gældende i 30 dage. Til-
buddet accepteres skriftligt pr. mail eller ved betaling af faktura til Motorkom-
pagniet. Såfremt acceptfristen overskrides, må Kunden påregne køb af ny af-
giftsfastsættelse.
4.5 Ved endelig afgiftsfastsættelse modtager Kunden faktura eller anden beta-
lingsinstrukser fra Motorkompagniet, bestående af en registreringsafgift, ek-
speditionsgebyr, gebyr for afgiftsgaranti, og evt. nummerpladegebyr.
4.6 Kunden er forpligtet til at betale det samlede beløb (registreringsafgift, ek-
speditionsgebyr, gebyr for afgiftsgaranti, og evt. nummerpladegebyr), til Mo-
torkompagniet inden 30 dage. Såfremt betalingsfristen overskrides bortfalder
forhåndsvurderingen. Efter betaling modtager Kunden kvittering på værdi-
fastsættelsen pr. mail, samt instrukser for afhentning af nummerplader.
4.7 Kunden kan efter modtagelse af mailkvittering på værdifastsættelse, hen-
vende sig til en vilkårlig synsvirksomhed for udlevering af nummerplader.
4.8 Udlevering af nummerplader og/eller omregistrering af køretøjet, skal ske se-
nest 7 hverdage efter Kundens modtagelse af maikvittering. Såfremt denne
frist overskrides, forbeholder Motorkompagniet sig ret til at tilbagetrække
værdifastsættelsen og er i den forbindelse berettiget til at opkræve et admi-
nistrationsgebyr på kr. 500,00.
4.9 Ved henvendelse til en synsvirksomhed for udlevering af nummerplader,
medbringes blot original registreringsattest bestående af del 1 og del 2. Kun-
den skal inden henvendelse til synsvirksomheden, tage stilling til valg af for-
sikringsselskab, ejerens CPR-nummer samt valg af nummerpladetype (med
eller uden EU-mærke).
4.10 Eventuelle ekspeditionsgebyr hos den valgte synsvirksomhed afholdes af
Kunden alene.
4.11 Såfremt Kunden ikke overholder accept og/eller betalingsfristen på 30 dage,
frafalder fastsættelsen.
4.12 Motorkompagniet forbeholder sig ret til at indhente en genberegnet afgifts-
fastsættelsen, hvis der i perioden mellem det tidspunkt hvor beregningen er
foretaget og det tidspunkt hvor indregistreringen ønskes, er foretaget æn-
dringer i registreringsafgiftsloven eller anden relevant lovgivning.
5. Forhåndsvurdering
5.1 Kunden anmoder om forhåndsvurdering på www.motorkompagniet.dk
5.2 Motorkompagniet kan give en forhåndsvurdering af et køretøj, som Kunden
overvejer at købe i udlandet og registrere i Danmark eller et ikke-indregistre-
ret køretøj som befinder i Danmark. Forhåndsvurdering er gældende i 30
dage.
5.3 Der skal uden undtagelse ske en forhåndsvurdering af køretøjet inden den
endelige værdifastsættelse finder sted hos SKAT.
5.4 Forhåndsvurderingen er beregnet ud fra Kundens oplysninger og dokumenter
på det aktuelle køretøj. Motorkompagniet kan ikke holdes ansvarlig for fejlag-
tige oplysninger eller handlinger fra Kunden. Dette gælder endvidere konse-
kvenserne af en forhåndsvurdering baseret på baggrund af Kundens fejlag-
tige oplysninger. Den estimerede handelspris, nypris og registreringsafgift
kan ved den endelige fastsættelses ændres.
5.5 Motorkompagniet forholder sig retten til at genberegne forhåndsvurderingen
inden for acceptfristen på de 30 dage, såfremt der sker ændringer i regel-
grundlaget som har, eller kan have, effekt på forhåndsvurderingen.
5.6 Vælger Kunden at få en forhåndsvurdering af Motorkompagniet, anses for-
håndsvurderingen for gyldig i 30 dage fra Kundens modtagelse.
5.7 Forhåndsvurderingen inkluderer registreringsafgift, nummerplader, gebyr for
afgiftsgaranti, og moms. Ønsker Kunden andre ydelser inkluderet i forhånds-
vurderingen, såsom toldsyn, hjemtagelse mv., så skal dette påregnes som en
merudgift. Se gældende priser på www.motorkompagniet.dk/import-service/
5.8 Accepteres en forhåndsvurdering og dermed afgiften, accepterer Kunden Mo-
torkompagniets forretningsbetingelser som findes på www.motorkompagniet.dk.
5.9 Ved accept af en forhåndsvurdering bekræfter kunden at køretøjets oplysnin-
ger for 1. Registreringsdato, Kilometer, CO2-udledning, samt Batterikapacitet
er korrekte, samt I overensstemmelse med oplysninger I DMR.
5.10 Ved accept af en forhåndsvurdering bekræfter kunden at have undersøgt, at
den anvendte nypris og handelspris efter deres bedste overbevisning er I
overensstemmelse med faktiske markedsforhold.
5.11 Dansk Motor Finans A/S forbeholder sig ret til på ethvert tidspunkt at annul-
lere en forhåndsvurdering.
6. Formidling af rapporter om køretøjer
6.1 Motorkompagniet formidler rapporter om køretøjer udført af professionelle le-
verandører i Europa, som Kunden kan vælge at anvende som grundlag for
køb af køretøj.
6.2 Motorkompagniet er på ingen måde part i en sådan aftale, og er alene for-
midler af rapporter. Aftale om Kundens køb af en rapport, er således alene en
aftale mellem Kunden og leverandøren.
7. Indkøb af køretøj på baggrund af fuldmagt
7.1 Motorkompagniet kan indkøbe et givent køretøj på vegne af Kunden, når
Kunden forinden har afgivet skriftlig fuldmagt til Motorkompagniet. Fuldmag-
ten indebærer dermed, at Motorkompagniet kan indgå bindende aftaler om
køb af et køretøj på vegne af Kunden.
7.2 Kundens afgivelse af skriftlig fuldmagt indebærer også, at Motorkompagniet
kan indgå aftaler om transport af køretøjet til Danmark samt andre relevante
ydelser som er forbundet med indkøb og transport af køretøjet til Danmark.
Det præciseres, at en købsaftale omkring et køretøj alene indgås mellem sæl-
geren af køretøjet og Kunden. Motorkompagniet er alene fuldmagthaver og
rådgiver, og kan således ikke stilles til ansvar for eventuelle mangler eller fejl
ved køretøjet. Således kan Motorkompagniet ej heller stilles til ansvar for be-
skadigelser og forsinkelser, som måtte blive påført køretøjet under transport,
da Motorkompagniet ikke er part i disse aftaler.
7.3 Da Motorkompagniet ikke på nogen måde er part i aftalen, foregår betalings-
transaktionen således alene mellem Kunden og sælgeren af køretøjet.
8. Hjemtagelse
8.1 Motorkompagniet tilbyder Kunden at formidle hjemtagelse af køretøjet.
8.2 Motorkompagniet er alene formidler, og en aftale om hjemtagelse indgås så-
ledes mellem Kunden og den aktuelle transportvirksomhed. Motorkompagniet
er således ikke part i en sådan aftale.
8.3 Uoverensstemmelser og eventuelle krav mellem Kunden og aktuelle trans-
portvirksomhed vedrørende mangler, skader eller forsinkelser, er Motorkom-
pagniet uvedkommende, og skal løses parterne imellem.
9. Priser og betalingsbetingelser
9.1 Samtlige priser oplyst af Motorkompagniet er inklusive moms, såfremt den
pågældende ydelse tillægges moms ifølge momsloven.
9.2 Betaling af Motorkompagniets gebyr og gebyr for afgiftsgaranti sker sammen
med Kundens betaling af registreringsafgift samt nummerpladegebyr. Ved
betaling accepteres gebyrerne i sin helhed.
9.3 Fakturering af forhåndsvurdering opdeles med den indberettende registre-
ringsafgift, gebyr for afgiftsgaranti, ekspeditionsgebyr og evt. nummerplade-
gebyr.
9.4 Gebyr for afgiftsgaranti går til eventuelle differencer mellem den accepterede
estimerede registreringsafgift og den endelige registreringsafgift samt beta-
ling for værdiansættelsen via en samarbejdspartner. Der vil ikke opkræves
yderligere eller tilbagebetales gebyrer, såfremt der sker regulering af regi-
streringsafgiften eller ej.
9.5 Ved eventuelle reguleringer fra SKAT, vil Kunden ikke opkræves differencen
fra reguleringen.
9.6 Se aktuelle priser for fastsættelse af registreringsafgift på: https://motor-kompagniet.dk/nem-forhandsvurdering/ samt priser for tillægsydelser som
f.eks. hjemtransport, toldsyn og syn samt klargøring på: https://motorkom-pagniet.dk/import-service/.
10. Fortrydelsesret
10.1 Ifølge forbrugeraftaleloven har du 14 dages fortrydelsesret efter modtagelsen
af varer eller tjenesteydelser købt online. En række varer og ydelser er dog
undtaget fra fortrydelsesretten, hvilket fremgår nedenfor af afsnit 10.4.
10.2 Hvis du ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du sende en utvetydig
meddelelse herom til Motorkompagniet inden udløbet af fortrydelsesfristen.
10.3 Du kan også benytte standardfortrydelsesformularen:
Til Motorkompagniet Danmark ApS, CVR-nr. 44198932, H. C. Ørsteds
Vej 18 – 6000 Kolding, mail: info@motorkompagniet.dk
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende
i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/levering af følgende
tjenesteydelser:
Bestilt den /modtaget den:
Forbrugerens navn:
Forbrugerens adresse:
Forbrugerens underskrift (kun hvis formularens indhold meddeles på papir):
Dato:
10.4 Individuel konsulentydelse, herunder forhåndsvurdering
10.4.1 Individuel rådgivning samt konsulentydelser er ikke omfattet af fortrydelses-
retten.
10.4.2 Kunden har derfor alene indtil betaling af faktura en fortrydelsesret. Efter
dette tidspunkt kan Kunden ikke fortryde aftalen. Såfremt Kunden ønsker at
gøre brug af fortrydelsesretten, skal Kunden hurtigst muligt give skriftlig
meddelelse herom til Motorkompagniet.
11. Reklamation og mangler
11.1 Købelovens regler om mangler samt reklamationer finder anvendelse.
12. Ansvarsbegrænsning og forbehold
12.1 Motorkompagniet tager forbehold for eventuelle skrive-, taste- og regnefejl i
forbindelse med angivelse af priser og vurderinger.
12.2 Motorkompagniets ansvar over for Kunden er alene begrænset til at omfatte
et direkte tab og er i øvrigt beløbsmæssigt begrænset til det af Kunden be-
talte gebyr til Motorkompagniet.
12.3 Motorkompagniet indestår for ethvert forhold mellem Motorkompagniet, sam-
arbejdspartnere og SKAT. Kunden kan ikke holdes til ansvar for eventuelle
ændringer i den anmeldte værdifastsættelse til SKAT.
12.4 Kunden har ikke krav på tilbagebetaling af for højt vurderet værdifastsæt-
telse.
12.5 Motorkompagniet søger at afgive svar for anmodning om værdifastsættelse
hurtigst muligt og gerne inden for 24 timer. Motorkompagniet afgiver imidler-
tid ingen garanti herfor, og kan ikke gøres ansvarlig for eventuelle tab grun-
det længere ekspeditionstid.
13. Forhold til SKAT
13.1 Motorkompagniets samarbejdspartnere er registreret hos SKAT i henhold til
registreringsafgiftslovens §15 og har stillet sikkerhed overfor SKAT for Motor-
kompagniets forpligtelser jf. reglerne i registreringsafgiftsloven.
13.2 Motorkompagniet friholder Kunden for ethvert krav fra SKAT i forbindelse
med eventuelle reguleringer af værdifastsættelsen.
13.3 Straks Kunden har overført registreringsafgiften til Motorkompagniet, inde-
står Motorkompagniet for at betalingen til SKAT sker regelmæssig og efter
gældende regler via samarbejdspartnere.
14. Lovændringer
14.1 Ved eventuelle lovændringer eller ved ændret praksis, forbeholder Motorkom-
pagniet sig ret til at ændre i betingelserne.
15. Klageadgang
15.1 Du har mulighed for at få behandlet en klage ved skriftlig henvendelse til vo-
res kundeservice på info@motorkompagniet.dk eller på tlf. 39 39 31 71.
15.2 En klage over en vare eller tjenesteydelse kan derudover indgives til Center
for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til
Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus. Læs mere på
www.naevneneshus.dk.
15.3 or at kunne klage, skal ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst
1.110 kr. og højst 100.000 kr.
15.4 Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
15.5 EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en
klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-
land. Klage indgives her – https://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en
klage skal du angive mail: info@motorkompagniet.dk.
16. Lovvalg og værneting
16.1 Eventuelle tvister skal afgøres efter dansk ret og ved de almindelige dom-
stole. Værneting er Retten i Kolding eller ved forbrugerværneting.
17. Vilkår for erhvervsdrivende
17.1 Fortrydelsesret
17.1.1 Der gælder ingen fortrydelsesret for erhvervsdrivende.
17.2 Reklamationer og mangler
17.2.1 Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte
som ordentlig forretningsbrug kræver. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel,
skal køber straks give sælger besked. Såfremt køber har opdaget eller burde
have opdaget manglen og ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere
gøre manglen gældende. Sælger kan frit vælge at afhjælpe manglen eller fo-
retage omlevering. Såfremt sælger anmoder derom, skal køber umiddelbart
efter reklamationen, for købers regning og risiko, returnere den angivelige
mangelfulde vare til sælger i original emballage. Sælger forbeholder sig ret til
kun at modtage den angivelige defekte del.
17.3 Ansvarsbegrænsning
17.3.1 I tillæg til ansvarsbegrænsningen i punkt 12 gælder der yderligere, at et er-
statningskrav overfor Motorkompagniet ikke kan overstige fakturabeløbet,
idet omfang andet ikke følger af dansk rets ufravigelige regler.
*****
I er altid velkommen til at kontakte os på info@motorkompagniet.dk.
Version: 01. Marts 2024